top of page

Helbred og kost - vital viden

 

Hver dag...

...dør du en lille smule. Men det gør ikke noget, for den lille smule af dig bliver fornyet. Du mærker det ikke, men nogle af de millioner af celler, du består af, forgår, og andre deler sig og bliver erstattet af nye.

 

Når celler vokser, sker det ved at de optager næring fra de stoffer, der er i din krop.

 

De stoffer kommer fra den mad, du spiser.

 

Og derfor er det af vital betydning, at den mad du spiser, indeholder det, din krop har brug for, så den kan forny sig og blive ved med at fungere godt.

 

Lev stærkt - styrk kroppen

Det kan du opnå, hvis du spiser sundt og ikke for meget. Sund kost kan være nok i mange tilfælde. Men når du belaster din krop gennem fysisk arbejde, træning, stress eller andet, kræver du mere af den – og så er det måske ikke altid nok blot at spise sundt.

 

Ofte kommer du måske netop til at spise og drikke noget usundt, når du presser kroppen. Kaffe er f.eks. ikke usundt, men for meget kaffer er heller ikke sundt. Det ved vi nok alle sammen, men ofte tænker vi ikke over det, netop fordi vi har travlt.

 

Måske opdager vi først problemet, når vi bliver syge, tager på i vægt, eller bliver så trætte, at vi går ned med stress.

 

Og så er det lige sent nok…

Krop, motion og kost - det hele hænger sammen og styres af DNA'en i vores celler... 

Hold humøret højt - det gør godt, også for din krop, for vores følelser påvirker også kroppen!

bottom of page